Der findes et hav af forskning indenfor både tyngdedyner, men også teknikken bag "Deep Pressure Touch Stimulation" (DPTS), der på dansk er kendt som "dyb berøringstrykstimulering". Her har vi fremhævet nogle af de studier, der konkluderer tyngdedyners positive effekt på mennesker.
Den svenske søvnforsker Gaby Badre forskede i brugen af tyngdedyner, med formålet om at mindske søvnløshed. I dette studie blev det overordnet set konkluderet, at en tyngdedyne havde en positiv virkning på deltagernes søvn. De deltagende oplevede især, at de fandt det nemmere, at falde til ro og studiet peger på, at alle havde en søvn med mindre bevægelse og mere afslapning. (Kilde)
En masterafhandling fra Danmark konkluderede evidens for kugledyners virkning hos børn med sanseintegrationsproblemer. Her konkluderer undersøgelsen, at en kugledyne kan bidrage til en bedre nattesøvn, humør og koncentration. (Kilde)
I 2010 blev et studie udgivet omkring brugen af kugledyner til at behandle søvnproblemer. Studiet konkluderer, at brugen af kugledyner er særdeles relevant og effektiv, især når det kommer til at falde hurtigere i søvn. Hos børn med ADHD konkluderer studiet, at de 20% af de deltagende som før skulle bruge over 30 minutter på at falde i søvn, blev reduceret til 0%. Altså faldt alle børn med ADHD i søvn på under 30 minutter, blot ved brug af en kugledyne. (Kilde)
Et studie fra 2008 undersøgte den terapeutiske effekt ved dyb berøringstrykstimulering gennem brugen af en tyngdedyne. Her fandt studiet, at hos de 32 deltagende voksne havde 33% mindre EDA ved brug, 63% oplevede mindre angst ved brug, og 78% foretrak tyngdedynen som et middel til at falde til ro. (Kilde)
